Søgeresultater

Jens Andersen Sinning: Oratio - Tale om nødvendigheden af filosofiske studier for den teologiske student · 1545

Denne tresprogede udgave af Jens Andersen Sinnings Oratio, første gang udgivet i 1591 af Anders Sørensen Vedel, blev tilbudt deltagerne i Eighth International Congress of Neo-Latin Studies i København, 1991 – og selvfølgelig også til andre interesserede læsere. Den er resultatet af en samarbejde mellem Museum Tusculanum Press og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Teksten er et eksempel på et arbejde fra en vigtig gruppe af danske 'Melanchthonians', der ligesom deres mere berømte landsmænd, Hamlet og Horatio, havde studeret i Wittenberg. Oratio indeholder Christian Høgels danske oversættelse af den latinske faksimile og en engelsk oversættelse ved Peter Fisher. Derudover et efterskrift af F.J. Billeskov Jansen.

Den danske Rigslovgivning 1513-1523

To år tidligere havde man udsendt Den danske Rigslovgivning 1397-1513 ved Aage Andersen. Bindet fortsatte Erik Kromans udgave af tidligere tekster (1971) og fortsættes her med Christian 2.s lovgivning. Senest er udkommet Den Danske Rigslovgivning 1523-1558 (2015).

Søren Kierkegaard: Begrebet Angest

Søren Kierkegaard (1813-1855) giver i Begrebet Angest en rigt nuanceret og psykologisk dybdeborende fremstilling af den angst, der overalt bølger gennem menneskers liv, og som kan fremtræde med mange ansigter. Angsten kan i sin tvetydighed både være en ven og en fjende: den kan hjælpe mennesker fremad, men den kan også ødelægge dem. Fra den kristne synsvinkel, som Kierkegaard anlægger, peger angsten både mod synden og mod frelsen.

Steen Steensen Blicher: Noveller

Med sin første egentlige novelle Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog, 1824, indstiftede St.St. Blicher (1782-1848) en dansk prosatradition. Den stramt komponerede og fortælleteknisk spændende historie om den livslystne med livsuduelige degnesøn Morten Vinge dannede ikke alene optakt til flere mesterlige noveller af Blicher selv, men har også afgørende inspireret store danske forfatterskaber helt op til vor egen tid. Han kunne lytte sig ind på mange forskellige fortælleres måde at skjule og afsløre på – og det er denne evne der udgør forbindelsen mellem de psykologisk-analytiske portrætter (fx Sildig Opvaagnen) og de simple men oprigtige fortælletyper i E Bindstouw, 1842. Blicher er samtidig med den danske romantiks guldalder, men hans socialpsykologiske indsigt og hans sans for den folkelige fortællings visdom placerer ham både før og efter hans egen tid. Hans rødder er i det 18. og hans betydning rækker langt ind i det 20. århundrede.

H.C. Andersen: Improvisatoren - Original Roman i to Dele (2. oplag)

Den 30-årige H.C. Andersens gennembrud som forfatter fandt sted med hans første roman Improvisatoren, der udkom i foråret 1835, nogle uger før hans første eventyrhæfte. Bogen er en frugt af han store stipendierejse til Italien. Den beskriver italiensk natur og folkeliv, byerne og seværdighederne på frisk og veloplagt måde, men især er det historien om fattigbarnet Antonio med de kunstneriske talenter, hvem det lykkes at blive anerkendt og vinde sin elskede – efter modgang og kriser, farer og forviklinger. Det er en spændingsvækkende og farverig beretning, kulminerende i opdagelsen af Capris blå grotte, hvori naturens og menneskelivets hemmelige sammenhæng finder sit mystiske billede.

Sophus Claussen: Antonius i Paris · Valfart

Sammen med Unge Bander, 1894, giver Antonius i Paris og Valfart, begge udgivet i 1896, en i dansk litteratur uset dybtgående beskrivelse og tolkning af jeg'ets udviklingsmuligheder i forhold til kærligheden, kunsten og omverdenen. Romanerne udgives for første gang samlet og illustreret - i overensstemmelse med Sophus Claussens ønske. De er grundigt kommenterede, og den fyldige efterskrift søger at placere bøgerne i den sammenhæng, de er tænkt ind i. Kommentaren fungerer samtidig som vejviser i 90'ernes symbolistmiljø og vidner om Sophus Claussens europæiske orientering og tilhørsforhold.

Johan Ludvig Heiberg: Nye Digte · 1841 - Reformationskantaten 1839

Johan Ludvig Heibergs Nye Digte, 1841, markerer højdepunktet af hans karriere som kulturkritiker og digterfilosof. Ved at sprede sig over alle tre hovedgenrer – lyrik, skuespil og (vers)fortælling – søger Heiberg at skabe en ny universalpoesi, som på den ene side kritisk afslører forældede kultur- og tankeformer og på den anden side opridser deres tidssvarende alternativ, gennemstrålet af intellektets klare lys. Om dette ambitiøse forehavende og vejen til det handler efterskriften. Hovedvægten er lagt på Heibergs forvaltning af inspirationen fra Hegel, som fører digteren frem til det modernes tærskel – uden at han overskrider den.

Harald Kidde: Jærnet - Roman om Järnbäraland

Jærnet af Harald Kidde (1878-1918) er et af de dristigste eksperimenter i dansk litteratur. Med brug af et omfattende dokumentarisk stof vil Kidde skildre industrikulturens opståen spejlet i en pubertetsdrengs bevisthedsstrøm gennem tre døgn. Jernet betragtes religiøst, symbolsk, psykologisk, krigshistorisk og sociologisk. Det er kilden til livsanskuelse og lidelse, selve den tvetydige livsvilje, hvis egentlige hensigt og retning forbliver skjult. Romanen om jernet er selv skrevet i en jernets tid – under Første verdenskrig. Bogen udkom i 1918, og Kidde døde få dage efter udgivelsen. Jærnet er blevet betragtet som en sprængt og vanskelig bog, men den er også blevet stillet på linje med verdenslitteraturens store værker. Måske er begge dele rigtigt.

H. C. Andersens Almanakker 1833-1873

Bernhard Severin Ingemann: Fjorten Eventyr og Fortællinger

B.S. Ingemann skrev jævnsides med sine mere kendte værker en lang række eventyr og fortællinger, der især kredser om splittelsen mellem det trygge, hyggelige hverdagsliv og de dæmoniske dybder i menneskesjælen og universet. Dette udvalg rummer eventyr og fortællinger fra de fem samlinger, Ingemann udgav, foruden fra hans sidste år; de er blevet til over en periode på godt fyrre år.