Søgeresultater

Steen Steensen Blicher: Noveller

Med sin første egentlige novelle Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog, 1824, indstiftede St.St. Blicher (1782-1848) en dansk prosatradition. Den stramt komponerede og fortælleteknisk spændende historie om den livslystne med livsuduelige degnesøn Morten Vinge dannede ikke alene optakt til flere mesterlige noveller af Blicher selv, men har også afgørende inspireret store danske forfatterskaber helt op til vor egen tid. Han kunne lytte sig ind på mange forskellige fortælleres måde at skjule og afsløre på – og det er denne evne der udgør forbindelsen mellem de psykologisk-analytiske portrætter (fx Sildig Opvaagnen) og de simple men oprigtige fortælletyper i E Bindstouw, 1842. Blicher er samtidig med den danske romantiks guldalder, men hans socialpsykologiske indsigt og hans sans for den folkelige fortællings visdom placerer ham både før og efter hans egen tid. Hans rødder er i det 18. og hans betydning rækker langt ind i det 20. århundrede.

H.C. Andersen: Improvisatoren - Original Roman i to Dele (2. oplag)

Den 30-årige H.C. Andersens gennembrud som forfatter fandt sted med hans første roman Improvisatoren, der udkom i foråret 1835, nogle uger før hans første eventyrhæfte. Bogen er en frugt af han store stipendierejse til Italien. Den beskriver italiensk natur og folkeliv, byerne og seværdighederne på frisk og veloplagt måde, men især er det historien om fattigbarnet Antonio med de kunstneriske talenter, hvem det lykkes at blive anerkendt og vinde sin elskede – efter modgang og kriser, farer og forviklinger. Det er en spændingsvækkende og farverig beretning, kulminerende i opdagelsen af Capris blå grotte, hvori naturens og menneskelivets hemmelige sammenhæng finder sit mystiske billede.

Sophus Claussen: Antonius i Paris · Valfart

Sammen med Unge Bander, 1894, giver Antonius i Paris og Valfart, begge udgivet i 1896, en i dansk litteratur uset dybtgående beskrivelse og tolkning af jeg'ets udviklingsmuligheder i forhold til kærligheden, kunsten og omverdenen. Romanerne udgives for første gang samlet og illustreret - i overensstemmelse med Sophus Claussens ønske. De er grundigt kommenterede, og den fyldige efterskrift søger at placere bøgerne i den sammenhæng, de er tænkt ind i. Kommentaren fungerer samtidig som vejviser i 90'ernes symbolistmiljø og vidner om Sophus Claussens europæiske orientering og tilhørsforhold.

Johan Ludvig Heiberg: Nye Digte · 1841 - Reformationskantaten 1839

Johan Ludvig Heibergs Nye Digte, 1841, markerer højdepunktet af hans karriere som kulturkritiker og digterfilosof. Ved at sprede sig over alle tre hovedgenrer – lyrik, skuespil og (vers)fortælling – søger Heiberg at skabe en ny universalpoesi, som på den ene side kritisk afslører forældede kultur- og tankeformer og på den anden side opridser deres tidssvarende alternativ, gennemstrålet af intellektets klare lys. Om dette ambitiøse forehavende og vejen til det handler efterskriften. Hovedvægten er lagt på Heibergs forvaltning af inspirationen fra Hegel, som fører digteren frem til det modernes tærskel – uden at han overskrider den.

Harald Kidde: Jærnet - Roman om Järnbäraland

Jærnet af Harald Kidde (1878-1918) er et af de dristigste eksperimenter i dansk litteratur. Med brug af et omfattende dokumentarisk stof vil Kidde skildre industrikulturens opståen spejlet i en pubertetsdrengs bevisthedsstrøm gennem tre døgn. Jernet betragtes religiøst, symbolsk, psykologisk, krigshistorisk og sociologisk. Det er kilden til livsanskuelse og lidelse, selve den tvetydige livsvilje, hvis egentlige hensigt og retning forbliver skjult. Romanen om jernet er selv skrevet i en jernets tid – under Første verdenskrig. Bogen udkom i 1918, og Kidde døde få dage efter udgivelsen. Jærnet er blevet betragtet som en sprængt og vanskelig bog, men den er også blevet stillet på linje med verdenslitteraturens store værker. Måske er begge dele rigtigt.

H. C. Andersens Almanakker 1833-1873

Bernhard Severin Ingemann: Fjorten Eventyr og Fortællinger

B.S. Ingemann skrev jævnsides med sine mere kendte værker en lang række eventyr og fortællinger, der især kredser om splittelsen mellem det trygge, hyggelige hverdagsliv og de dæmoniske dybder i menneskesjælen og universet. Dette udvalg rummer eventyr og fortællinger fra de fem samlinger, Ingemann udgav, foruden fra hans sidste år; de er blevet til over en periode på godt fyrre år.

C.C. Lyschander's digtning 1579-1623

Claus Christoffersen Lyschander står i litteraturhistorien som den sidste væsentlige repræsentant for middelalderens og det 16. århundredes fri versifikation; han var i det hele taget en gammeldags krønikeskriver. Lyschander skrev fagprosa: Danmarks første forfatterleksikon, affattet på latin og utrykt i datiden, og den store tidstypiske Danske Kongers Slægtebog 1622. Her gælder det imidlertid hans digtning, dels den latinske, der fortrinsvis hører ungdomstiden til, dels den danske, der behandler historisk-episke emner: Billeslægtens Rimkrønike viser allerede i titlen tilbage til et stort hovedværk i vor litteratur, og versificerede beretninger om den unge Christian IV's bedrifter berømmer hans Grønlandsekspeditioner, hans byggeri, hans søns ophøjelse til vordende konge. I dette bind tilgængeliggøres for første gang hele det stofglade og hjertelige forfatterskab på vers. Kommentarbindet har krævet dybtgående historiske og sproglige studier og er en forudsætning for i dag at læse Lyschander.

Den danske Rigslovgivning 1397-1513

Når det foregående bind slutter med en forordning fra 1396 og dog hedder Den danske Rigslovgivning indtil 1400, må det betyde, at Erik Kroman ikke agtede at inddrage Kalmarunionsbrevet i udgaven. Man har imidlertid ment at måtte indlede nærværende bind med dette vigtige dokument, og bindets titel overlapper derfor den tidligere titel. Som tillæg udgives Modbogen, der uden at være egentlig lovgivning opnåede kongelig stadfæstelse.

J.P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe - Interieurer fra det syttende Aarhundrede

Jens Peter Jaconsen (1847-1885) debuterede i december 1876 som romanforfatter med Fru Marie Grubbe. Romanen blev hurtigt en omdiskuteret succes – både blandt kritikere og publikum. Det var især beskrivelsen af Marie Grubbes uhørt sanselige forhold til det andet køn og hendes selvvalgte, sociale nedtur, der vagte opsigt. Men også romanens nedbrydende stil og moderne menneskeopfattelse gjorde voldsomt indtryk. Romanens succes er ikke blevet mindre med årene, den dag i dag er Fru Marie Grubbe én af de mest læste danske romaner.